• Playa Paraiso

  • Lago Paraiso

Playa Paraiso

Playa Paraiso ligger i den sydvestlige del af Tenerife, kun 10 kilometer nord for øens største ferieby Playa de las Americas. Afstanden til lufthavnen er 28 km og de klares normalt på 25 minutter i bil. Playa Paraiso er perfekt for dem som en ønsker en ferie i rolige og naturskønne omgivelser, men uden at have for langt til shopping og forlystelsesparker.

Lago paraiso Tenerife

Der er kun 8-10 hoteller i byen, og de fleste er forholdsvis nye resorthoteller med store poolområder, mulighed for all inclusive og en masse aktiviteter på hotellet. Det gælder bestemt også for det fantastiske hotel Bahia Principe, der har en meget høj standard, stort poolområde og en formidabel udsigt over Atlanterhavet.

Stranden i Playa Paraiso
Der er tre små strande i Playa Paraiso, og de ligger alle inde i klippebugter. Tidligere var alle tre strande belagt med grus og småsten, men for nogle år siden blev Playa Las Galgas (billedet nedenfor) renoveret. Ved den lejlighed fik den tilført dejligt lyst sand, moderne faciliteter og flotte palmer.

Playa Paraiso strand

En anden mulighed er den store saltvandspool Lago Paraiso, der ligger lige bag stranden Playa el Pinque. Et vidunderligt anlæg, hvor alle kan komme ind mod betaling.

Restauranter og natteliv
Med mere end 20 restauranter er udvalget af restauranter i Playa Paraiso rigeligt til et par ugers ferie. De bedste anmeldelser får den lille tapasbar El Teller Tapas, der har en smuk udsigt over Atlanterhavet. På den italienske restaurant L’incontro serveres der bl.a. gode pizza’er.

Nattelivet er meget roligt og begrænset til en stille drink eller to ud på aftenen. Ingen diskoteker eller natklubber, men dem er der mange af i den nærliggende festmetropol Playa de las Americas.

Playa Paraiso Tenerife

Attraktioner og seværdigheder
Der er ingen rigtige attraktioner eller seværdigheder i Playa Paraiso, men nogle af Tenerifes største attraktioner ligger ikke langt væk. Det gælder for eksempel de to vandparker Siam Park og Aqualand.

De fleste charterselskaber arrangerer guidede busture til vulkanen Teide, og ellers går der dagligt busser fra Playa de las Americas til den imponerende vulkan. Det anbefales at leje en bil og opleve Tenerifes smukke natur på egen hånd.

Pico de Teide

Playa Paraiso kort
Kortet viser de tre små strande inde i klippebugterne. Den nordligste er sandstranden Playa Las Galgas. Bag den midterste ligger den kæmpe saltvandspool Lago Paraiso. De store feriebyer Playa de las Americas, Los Cristianos og Coste Adeje ligger længere mod syd.