Loro Parque

Loro Parque er den største turistattraktion på Tenerife, og det har den været i mange år. I Loro Parque oplever gæster mange eksotiske dyr, flotte shows, blomster og endda et mindre legeland til børnene.

Hovedattraktionen i Loro Parque er uden tvivl de kæmpestore spækhuggere. Sammen med deres trænere optræder de store sort-hvide hvaler et par gange hver dag, og deres show er virkelig imponerende. Der er hundredevis af siddepladser, men det gælder alligevel om at komme i god tid før forestillingen starter. Bemærk at de forreste rækker oversprøjtet med vand af de store spækhuggere!

Loro Parque

Der er også flere andre interessante shows i Loro Parque, herunder shows med delfiner, søløver og papegøjer.

Et andet højdepunkt er pingvin-grotten, hvor pingvinerne lever i et sub-antarktisk klima bag de store glasruder. Det er flot lavet, og de legesyge kongepingviner pisker rundt i de store bassiner, mens der kommer sne ned fra oven.

Pingviner i Loro Parque på Tenerife

Blandt Loro Parque’s mange andre spændende dyr kan nævnes hvide tigre, jaguarer, gorillaer, alligatorer og de kæmpestore galapagos skildpadder. Der er også en stor fuglepark med masser af farverige eksotiske fugle flyver om ørerne på gæsterne, og lige ved siden af den står de næsten lige så farverige orkideer.

Tiger i Loro Parque ved Puerto de la Cruz

Loro Parque ligger i den populære ferieby Puerto de la Cruz. Byen har to dejlige strande, en ny bydel med mange butikker/restauranter og en hyggelig gammel bydel. Et godt hotel i Puerto de la Cruz er det 4-stjernede Melia Costa Atlantis. Hotellet ligger helt ud til stranden, den nye bydel er lige om hjørnet og der er kun 200 meter til den flotte vandpark Lago Martiánez. Hotellet har moderne værelser, dejligt poolområde og flot wellness center.


Loro Parque kort
Loro Parque ligger nede i kortets venstre hjørne. Hotellet Hotel Sol Costa Atlantis ligger lige ved stranden Playa de Martiánez i kortets højre side, og vandparken Lago Martiánez ligger ved siden af stranden.

Lignende sider

Back to top button