• Puerto de la Cruz

  • Puerto de la Cruz

  • Puerto de la Cruz

  • Lago Martianez

  • Puerto de la Cruz

Puerto de la Cruz

Den tidligere fiskerby Puerto de la Cruz er den mest populære ferieby på nordkysten af Tenerife, og har hvert år mange tilbagevendende gæster.

En af årsagerne til det er, at Puerto de la Cruz har bevaret en del af byens oprindelige arkitektur og charme. Det kommer bedst til udtryk i den gamle bydel, hvor restauranter, caféer og barer er bygget i datidens koloni-stil.

Se Bravo Tours mange gode tilbud på rejser til Tenerife.

Puerto de la Cruz restaurant

Strandene i Puerto de la Cruz
I Puerto de la Cruz er der strande i både den vestlige og østlige del af byen.

Den bedste strand er Playa Jardín i byens vestlige udkant. Playa Jardín er designet af den Lanzarote-fødte kunstner César Manrique. Jardin er det spanske ord for have, og det kilometerlange strandområde er netop omgivet af tropiske haver og forbundet af promenader og et stisystem. Stranden er belagt med finkornet lavasand, og beskyttet af bølgebrydere et stykke ude i havet. Der er et godt udvalg af restauranter og caféer i nærheden af stranden.

Playa Jardin

I den østlige del af byen ligger byens anden strand (se billedet nedenfor). Her er der også områder med lavasand, men stranden er mere rå og populær blandt surfere. Tæt på den østlige strand ligger det store swimmingpoolområde Lago Martiánez.

Lago Martiánez

Restauranter og natteliv
Puerto de la Cruz har masser af restauranter og caféer. De ligger spredt over hele byen, men på Avenida Colon ved Lago Martiánez er der flere fortovsrestauranter end noget andet sted i byen.

Barer og natklubber er der også i Puerto de la Cruz. De spillelystne finder endda et mindre kasino i byen, Casino Taoro, hvor der kan spilles poker, roulette, blackjack m.m.

Puerto de la Cruz shopping

Aktiviteter og seværdigheder
Puerto de la Cruz er kendt for sine mange festivaller. To af de mest populære er karnevallet i februar og den store sardin-fest i juli.

Hovedattraktionen i Puerto de la Cruz er dog dyre- og eventyrparken Loro Parque, der bl.a. byder på et stort show med spækhuggere. Der er også shows med delfiner og søløver, ligesom parkens gæster kan opleve kongepingviner, galapagos skildpadder, leoparder, gorillaer m.m.

Puerto de la Cruz kort